Ny malerier på væggene – nogle oven i købet af ”egen” avl…
Som de fleste nok har bemærket, er der kommet ny kunst op på vores vægge i Atrium i både stueplan og på 1. sal.
De, som denne gang har svunget penslerne er Poul Erik Jensen fra Ikast samt ”vores egen” Preben Mouritzen.
Poul Erik Jensen har malet i mange år, og deltog på sin første udstilling tilbage i 1965 på Galleri Hi-Fi. Siden er det blevet til rigtig mange udstillinger, bl.a. én, hvor en journalist skrev følgende om ham:
”Poul Erik Jensen blæser på al snak om balance og harmoni og koncentrerer sig i stedet om at futte energien og stridslysten af i et festfyrværkeri af farver og penselstrøg. Men får næsten røde pletter for øjnene på grund af disse veritable vulkanudbrud, men prøver man at gå tættere på, så finder man alle de små finter og detaljer, som har gemt sig i billedet.”
Også Preben har svinget penslerne siden han var teenager – dog afbrudt af en pause på ca. 30 år, inden han for alvor kastede sig over maleriet igen.
Selv siger han om sin hobby:
”Jeg maler, fordi jeg synes det er sjovt, og fordi jeg er nysgerrig. Fordi jeg fascineres, når noget lykkes og skuffes, når noget mislykkes. Fordi jeg elsker at lege og udfordre det kreative gen. Mine billeder er usminkede, åbne og ærlige. Jeg maler koloristisk og ekspressionistisk og bruger gerne mange glade og lyse farver, som jeg udnytter optimalt for at få dem til at udtrykke og manifestere sig. Udover en række åbne udstillinger, har jeg været heldig at få lov at udsmykke et par store virksomhedsdomiciler i Århus”.
Og husk så:
Kunst
Kunst skal ses
Kunst skal opleves
Kunst opfattes forskelligt
Kunst er kunst
Kunst gi’r frihed
Kunst gi’r glæde
Kunst gi’r oplevelser
Oplev selv kunsten
Er det kunst?
-det er kunsten!