
Kim Bertelsen
Electricon
Electricon A/S har nu boet i Innovatorium i snart 3 år og vi har valgt at flytte til et nyt domicil i HI-park per 1. September 2010. Sammen med vores søsterselskab Testinglab Denmark ApS bygger vi en ny bygning, der er stor nok til at kunne rumme begge virksomheder. I Testinglab Denmark, hvor vi tester store og små komponenter imod virkningen fra lynnedslag, har vi brug for meget store testlokaler. Indtil nu har vi haft hjemme på DTU i Lyngby og det har givet os og vores kunder del ekstra transport – og vi har ikke haft plads nok. I HI-park bygger vi 2300m2, der skal rumme både administration og en stor test facilitet, hvor vi han håndterer meget store testemner som hele vindmøllevinger, hele mølletoppe (naceller) eller andre store testemner.
Vi er naturligvis kede af at skulle forlade Innovatorium, der har været et rigtigt godt sted for Electricon at være. Vi har været her fra virksomhedens start og det har været super godt at have adgang til alle de gode faciliteter, gode naboer og i det hele taget den fleksibilitet, der for os har været indbegrebet af, at bo her i huset. Vi har kunnet mærke på mange af vores kunder, der er kommet i huset, at de har synes godt om at være her. Vi har som lille virksomhed kunne virke stor – og det har helt sikkert været med til at vi nu rent faktisk er blevet større. Vi vil helt sikkert komme til at savne den dynamik der er i huset, men vi ser det naturligvis også som en stor succes for os som virksomhed at vi nu kan få vores eget.
Vi lover at der, der til gamle naboer, altid vil være kaffe på kanden i HI park.
Venlig hilsen
På vegne af hele Electricon A/S
Kim Bertelsen